Kreds 93 - en del af Danmarks Lærerforening

Formandens nyhedsbrev 28. februar 2025

formanden
04. marts 2025

Praksisvejlederstillingerne blev sin tid oprettet på baggrund af en politisk be­sluttet indsats med en intention om at styrke almenområdet. I stedet er det nu planen, at der bl.a. skal op­rettes stillinger i ”Klar til mere” tilbud i Ungdomsskolen, Overgangsteam fra Louisesko­len og et skolefraværsteam i Det rådgivende team.

Skolefraværsteamet skal arbejde med ele­ver/familier med problematisk skolefravær.

Vi er oprigtig bekymrede for om indsatsen med at styrke almenområdet på kommunens folkeskoler, udvandes med denne plan, og vi mener ikke at opgaveløsningen pri­mært skal finansieres af ressourcer fra skoleområdet.

Kredsen har, i Fag-MED og andre relevante samarbejdsfora, savnet en reel medarbejder­inddragelse i processen, som meget tænkeligt kunne have kvalificeret planerne. Vi tol­ker ”Haderslev kommunes procedureretningslinje for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter”, som langt mere medinddragende og samskabende og som et sted, hvor medarbejdernes forslag og synspunkter tydeligt fremgår.

 

35 anbefalinger fra Trivselskommissionen:

Ugen i medierne har båret præg af Trivselskommissionens anbefalinger, der er flere rele­vante anbefalinger til både styrket almenskole, lettet prøvetryk, ændret karakterskala, en anden tilgang til trivselsmålinger og forslag om forbud mod smartphones på skolerne der har været diskuteret. Især den sidste anbefaling har skabt debat. Generelt har skolerne i Haderslev rigtig fornuftige politikker og retningslinjer mht. brug af mobiltelefoner i skolen. Nu mangler vi ”blot” forbedrede retningslinjer for brug af øvrige devices, der forstyrrer ele­verne og derved undervisningen.

 

Ifm. ”Personalejusteringsproceduren” skal skolerne i dag opgøre det endelige vurderede stillingsbehov for kommende skoleår. På mandag skal skolelederne, som har behov for personalereduktion, orientere medarbejderne om muligheden for at søge frivillig omplace­ring og tirsdag får lederne og vi en oversigt over eventuelle ledige stillinger.

 

Ny hjemmeside

Til alle nysgerrige kan jeg anbefale at kigge på Haderslev Lærerkreds´ nye hjemmeside: Forside | Haderslev Lærerkreds Bjørn og René har lagt en masse gode kræfter i at få den opdateret og gjort brugervenlig. Hvis du har kommentarer, rettelser eller andet, så skriv en­delig til os, så forholder vi os til det.

 

Husk at vi afholder generalforsamling i Haderslev Lærerkreds torsdag den 13. marts kl. 17 på Banegaardshotellet i Vojens. Der er pt. 80 tilmeldt til GF og spisning. Som medlem kan du lige nå at eftertilmelde dig senest på mandag

 

Det er lønningsdag, og Haderslev Lærerkreds har sørget for at lønnen falder på en fredag, så nu er der en hel weekend til at gøre indkøb i byens butikker. Rigtig god weekend.

 

Med venlig hilsen

Jesper Skovsbøl Rasmussen, Kredsformand