Nyhedsbrev d. 16. januar 2026
På onsdag får Kredsen besøg af det nye Børne- og Familieudvalg til dialog om det Overleve¬rings-notat udvalget har modtaget ifm., at de er startet som nyt udvalg. Notatet indeholder de ind-satsområder, der pt er i gang i kommunalt regi. Vi ønsker også at tale om samarbejde, retning, vi-dereudvikling, anbefalinger, børnesyn med meget mere med udvalget.
Da vi ved, at der var deltagere ved valgmødet i november, der desværre ikke fik mulighed for at stille de tilstedeværende politikerne de spørgsmål, I havde på hjerte, opfordres I til at sende spørgsmålene til os inden på onsdag, så stiller vi dem videre. Det nuværende B/F-udvalg består af Marie Skødt, Klara Steenholt, Jon Krongård, Jens Friis Felber, Jakob Duedahl, Leif Storgaard og Tina Rosenkilde.
Medlemsundersøgelse:
Danmarks Lærerforening gennemfører i januar-februar 2026 en stor spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes arbejdsforhold, om tilfredsheden med vores forening, og om deres brug af og forhold til DLF. Alle medlemmer har fået en mail med et link til undersøgelsen. Er du i tvivl om hvilken mail, du har knyttet til DLF, så gå på Min side - Mine kontaktoplysninger Igen i år er der naturligvis kage på højkant til skoler/arbejdspladser med svarprocent på 100% eller tæt derpå!
Husk også at svare på 3-i-1 undersøgelsen | Intranet | Haderslev Kommune
Vil du holde ferie i en af Danmarks Lærerforenings ferieboliger? ![]()
![]()
Frem til i overmorgen den 18. januar kan du tilmelde dig lodtrækningen om at leje et sommerhus eller en ferielejlighed. DLF har ferieboliger på Bornholm, i Vestsjælland, på Mols og nær Herning. Kun for medlemmer, naturligvis! https://www.dlf.org/medlem/medlemsfordele/ferieboliger/
”Mennesket er motiveret”
Onsdag den 29. april 2026 kl. 16 er der foredrag ved Dorthe Birkmose. Foredraget handler om motivation, og på dagen bliver der tid til, at afprøve hendes metoder. Målet er at man kan gå hjem med konkrete værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Der er tilmelding via Haderslev Kommunes Intranet Personalearrangement med Dorthe Birkmose den 29. april 2026 | Intranet | Haderslev Kommune og der er en egenbetaling på 50 kr. Billetter kan kun bestilles enkeltvis og ved bestilling skal man oplyse direktionsområde (Kristian Mygind) og chefområde (Line Dudal Lauridsen) - Efter foredraget, der foregår i Idrætscenteret i Haderslev, er der aftensmad og hygge på programmet.
Ved samme lejlighed kan Dorthe Birkmoses seneste bog ”Moralsk stress – når vilkårene er problemet” anbefales. I bogen gøres der op med ”sådan er vilkårene – tilgangen”, og der pointeres at der ikke findes individuelle løsninger (eksempelvis individuel stresshåndtering) på organisatoriske problemer.
Generalforsamling
Husk der er generalforsamling i Haderslev Lærerkreds torsdag den 12. marts kl. 17 i Festsalen på UC-Syd Campus Haderslev. Foreløbig dagsorden kan ses på hjemmesiden eller på www.folkeskolen.dk under arrangementer.
Rigtig god SMUK januar håndboldweekend!
Med venlig hilsen
Jesper Skovsbøl Rasmussen
Kredsformand