Kreds 93 - en del af Danmarks Lærerforening

Nyhedsbrev d. 1. maj 2026

formanden
01. maj 2026

Medlemsundersøgelse 2026 DLF har i januar 2026 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmer i fol-keskolen og på det øvrige arbejdsmarked. Undersøgelsen har svar fra mere end 11.000 lærere og børnehaveklasseledere.

Undersøgelsen tegner et billede af et arbejdsmiljø, der ikke er godt nok. Medlemmerne er pressede af de udfordringer inklusionsopgaven skaber, en tredjedel af medlemmerne har været udsat for vold indenfor det seneste år, og hvert femte medlem ople-ver ofte stress. Samtidig oplever størstedelen af medlemmerne ikke at have tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning.
Det er helt afgørende, at der fra politisk side bliver investeret i at give lærere og børnehaveklas-seledere bedre muligheder for at give eleverne den støtte, de har brug for.
Undersøgelsens generelle resultater giver i høj grad anledning til lokal dialog med vores Børne- og Familieudvalg vedrørende lærernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Den lokale del der omfatter tilfredshed med Haderslev Lærerkreds, tager vi naturligvis til efterretning. Både de mange gode tilbagemeldinger, men også/især de kritiske.

 

Tolærerordninger kan løse faglighedskrisen i folkeskolen

Arbejdsmarkedets Erhvervsråd laver rigtig mange vurderinger indenfor rigtig mange områder. Én af denne uges vurderinger, går på at en investering på (blot) 1 mia. kr. vil kunne reducere andelen af elever i folkeskolen, der ikke består både dansk og matematik betragteligt. Tolærerordninger løfter elevernes faglige niveau på alle klassetrin: Tolærerordningerne har særlig stor positiv betydning tidligt i skoleforløbet og for de fagligt svageste elever samt elever fra lav socioøkonomisk baggrund.
Dertil kan tolærerordninger reducere elevfraværet, skabe mere rummelige klassefællesskaber og dermed bedre vilkår for at fastholde flere elever i den almene folkeskole. Tolærerordninger sørger for, at flere elevers støttebehov indfries i almenundervisningen. Ergo – investér i tolæ-rerordninger og investér i lærernes tid til forberedelse.


1. maj i Damparken
I eftermiddag er der som nævnt 1. maj-arrangement i Damparken foran Hotel Norden fra kl. 14-16.30. Kom og hør politiske og faglige talere, syng med på fællessangene, lyt til musik, spis en grillpølse og drik en øl eller vand. Tag i øvrigt en kollega under armen!


Lærerkalenderen er kommet
Vi ved godt, at der er mange, der har ventet i åndeløs spænding, men nu er ”lommebogen”, ”kalenderen”, ”den analoge”, ”aftalebogen”, ”huskeren” - eller hvad den ellers bliver betegnet som - kommet. De første mange seniorer har allerede hentet deres. Der er naturligvis en ka-lender til alle de medlemmer, der ønsker én. TR´erne får med til kolleger på ons. den 6. maj.


Rigtig god 1. maj og god weekend!


Med venlig hilsen Jesper Skovsbøl Rasmussen, Kredsformand