Nyhedsbrev d. 18. september 2026
Det er på mange måder rart, at vi lærere har fået så mange nye venner, som vi har på det sene¬ste! At det så sker på bagkant af en PISA-undersøgelse, der har skabt furore blandt politikere, er måske ikke så rart for alle.
MEN til de kolleger der i den forløbne uge har haft en snert af selvbebrejdelse i forlængelse af fremlæggelsen af resultaterne, så er det overordentlig vigtigt at have det lange baglys tændt og fremkaldervæsken tæt på. For det første er PISA-undersøgelsen ikke svaret på skolens udfordring, PISA-undersøgelsen er et øjebliksbillede og vigtigst en øjenåbner. Vi lærere kunne godt stille os ud og sige ”hvad sagde vi”, men personligt har jeg ikke behov for at pege fingre ad nogen. Nu forventer jeg, at resultaterne taler deres eget sprog og at den underfinansiering af skolen som blandt andre økonomiprofessor Nina Smith har italesat, bliver håndteret med forbedret økonomi og ikke med nye reformer! Jeg håber også, at man politisk erkender at fejlslagen inklusionspolitik, for få uddannede lærere i folkeskolen og alt for mange komplekse læreropgaver ikke er holdbart længere.
Nu beder vi om bedre rammer og bedre vilkår. Det vil sammen med forbedrede veje til at blive lærer, bedre meritlærermuligheder og en god start på lærerlivet skabe en forandring fremadrettet. Forbedret arbejdsmiljø, loft på undervisningstimetal og bedre seniorordninger vil her og nu kunne bibeholde lærere i faget.
Lokalt ser jeg frem til at finansieringen af vores lokale skolevæsen, er øverst på den politiske budgetdagsorden!
Kommende lønstigning
Pr. 1. oktober 2026 udmøntes en generel lønstigning på 0,70%, hvilket betyder at de fleste vil opleve en lønstigning på ca. 150 kr.
Seniordage
Hvis du som senior ønsker at konvertere dine seniordage til bonus eller pension, så husk at orientere din arbejdsgiver inden 1. oktober året inden retten opnås (du kan konvertere op til 4 seniordage)
Foreningens medlemskonferencer i efteråret 2026
Der er nu åbnet for tilmelding til de sidste to medlemskonferencer i 2026. Datoerne er:
30. oktober - 1. november 2026
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Ebberup på Sydfyn14.-15. november 2026
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference, Kibæk nær Herning
Datoer til kalenderen
4. november kl. 16-18 Fælles faglig klub, Simmerstedvej 37
25. november kl. 18.30 Julelotto på Favrdalskolen
20. januar 2027 Møde med Lærernes Pension, Simmerstedvej 37
Rigtig god weekend
Med venlig hilsen
Jesper Skovsbøl Rasmussen
Kredsformand